Levering indenfor 1-3 hverdage
Mulighed for Fri Fragt og Retur
Få 10% rabat ved køb over 499 DKK

Frequently asked questions

Læs og find svar på de mest almindelige spørgsmål i vores FAQ nedenfor eller brug søgefunktionen for at finde specifik information.

QEr det muligt at få en ingrediensliste over et specifikt produkt?
A

I henhold til EU-lovgivningen skal alle kosmetiske produkter være mærket med en ingrediensliste (INCI). Nogle produkter kan have begrænset skriveplads. I dette tilfælde vil ingredienslisten være på bagsiden af en aftagelig stregkodeetiket. Hvis du ønsker at læse om vores ingredienser, så klik her. Hvis du har brug for yderligere oplysninger, bedes du kontakte os via e-mail på contact@gosh.dk

QEr det sikkert at bruge makeup?
A

Nogle kan opleve ubehagelige eller uønskede bivirkninger ved brug af makeup. Den mest almindelige bivirkning er oftest en mild allergisk reaktion. At dele makeup kan også medføre øjeninfektion, eftersom pensler, børster og makeupsvampe kan indeholde bakterier fra huden.

At sove med øjenmakeup kan også give problemer. Hvis mascaraen kommer i kontakt med øjnene, mens du sover, kan du risikere at vågne med kløende eller røde øjne. GOSH COPENHAGEN anbefaler at du fjerner makeup, inden du går i seng. 

QHvad betyder "SPF" egentlig?
A

SPF, eller solfaktor, angiver produktets evne til at beskytte huden mod solens skadelige stråler.  Solfaktoren angiver, hvor meget længere en hud kan bestråles, før den bliver rød, i forhold til tilsvarende hudbestråling uden beskyttelse. Oftest bliver huden rød efter 10 minutters ubeskyttet ophold i solen. En solcreme med SPF 15 giver dig derfor i teorien mulighed for at opholde dig i solen i 150 minutter (dvs. 10 minutter x 15 faktor). Vær opmærksom på, at SPF 50 ikke forebygger forbrændinger 2/3 gange så godt som en SPF 30, og faktisk kun blokerer omkring 1 % mere UV-stråling end en SPF 30. 

QHvad betyder hypoallergen kosmetik?
A

Udtrykket "hypoallergen kosmetik" er hverken en juridisk eller en videnskabelig betegnelse, men repræsenterer produkter, som producenterne hævder vil medføre færre allergiske reaktioner end øvrige produkter. Kvinder med sart hud kan tro, at disse produkter vil være mere mildere mod huden. Der er dog ingen standarder for brug af udtrykket "hypoallergen". Udtrykket kan faktisk betyde lige det, som en virksomhed ønsker det skal betyde... 

QHvad er holdbarheden på kosmetiske produkter?
A

De fleste kosmetiske produkter har en holdbarhed på 30 måneder fra fremstillingsdatoen.

Alle produkter fra GOSH COPENHAGEN er mærket med et holdbarhedssymbol. Symbolet angiver produktets holdbarhed efter åbning. Symbolet minder om en åben krukke med en angiven måned. Fx betyder "6 M", at produktet er holdbart 6 måneder efter åbning.

Som regel har en åbnet creme en holdbarhed på mindst seks måneder, og renseprodukter har en holdbarhed på omkring to år - og endnu længere, hvis de indeholder alkohol. Holdbarheden efter åbning er dog under forudsætning af, at produktet er opbevaret korrekt og ikke har været udsat for ekstreme temperaturer eller direkte sollys. Når produktet er åbnet og i brug, kan ilt- eller mikroorganismer svække kvaliteten af et kosmetisk produkt. Denne proces kan ske på forskellige måder alt efter produktets sammensætning og indpakning, hvilket naturligvis også påvirker holdbarheden. Takket være nøje udvalgte ingredienser og perfekt sammensatte formler, forsøger vi at forlænge produktholdbarheden så meget som muligt. Åbnede produkter med højt vandindhold er særligt modtagelige over for mikroorganismer. Dette inkluderer cremer, visse typer makeup og bodylotion. Brug af konserveringsmidler er afgørende for at forebygge kvalitetsforringelse. Antioxidanter hjælper fx med at beskytte oliebaserede produkter mod oxidering. De sikrer, at ingredienserne hverken reagerer på ilt eller hinanden. Ud over de kosmetiske egenskaber forlænger alkohol også produktholdbarheden.

QHvad er jeres holdning til forsøgsdyr?
A

GOSH COPENHAGEN bruger ikke dyr til at teste nogen af vores produkter eller ingredienser. Vi opfordrer heller ikke andre til at bruge forsøgsdyr. Desuden er det forbudt i henhold til europæisk lov at teste kosmetiske produkter eller ingredienser på dyr.

QHvad er top-, hjerte- og bundnoter i en duft?
A

Topnoter giver det første duftindtryk, når duften kommer i kontakt med huden. De er ofte lette og mere flygtige dufte, der fordamper hurtigt. Duftindtrykket varer oftest mellem 5 og 30 minutter.

Duftens hjertenoter udgør duftens essens. Det tager oftest hjernenoterne 10-30 minutter, før de udvikler sig helt på huden. De er de noter, der bestemmer dufttypen (blomster, orientalsk, chypre osv.).

Bundnoterne former duften og giver den fylde og holdbarhed. Bundnoter er typisk mere varme og krydrede ingredienser, som fx egetræsmos, patchouli, træ, musk og vanilje. 

QHvilke af jeres produkter egner sig til veganere?
A

Du kan downloade en fuld liste over alle vores veganske produkter her

QHvordan fjerner jeg vandfast makeup?
A

Vandfast makeup skal fjernes med et renseprodukt, der er beregnet til at opløse vandfast makeup. 

QHvordan kan man se hvilke af jeres produkter der indeholder henholdsvis animalske ingredienser, parfume, parabener, lanolin m.m?
A

Du kan downloade en fuld liste over hvilke produkter der indeholder ovenstående produkter her.

QHvorfor dufter parfume forskelligt fra person til person?
A

Vores hud har en individuel, kemisk sammensætning, der påvirker, hvordan de forskellige duftstoffer reagerer på huden. Faktorer, der påvirker din huds "naturlige" duft, såsom stress, hormonelle forandringer, kostvaner eller medicin, kan ændre, hvordan en duft opfattes på dig. 

QHvorfor er mit yndlingsprodukt udgået?
A

Produkterne bliver ofte taget ud af produktion på grund af forbrugernes præferencer og indkøbsmønstre. GOSH COPENHAGEN lancerer løbende nye og forbedrede produkter, så du nemt kan finde et nyt yndlingsprodukt.

QIndeholder jeres produkter animalsk afledte ingredienser?
A

Nogle af vores produkter kan indeholde animalsk afledte ingredienser. Du kan downloade en fuld liste over alle vores veganske produkter her

QIndeholder jeres produkter fluorstoffer?
A

Du kan læse mere om flourstoffer i vores produkter her.

QIndeholder jeres produkter parfume?
A

Nogle af vores produkter kan indeholde parfume.  Ønsker du en liste over produkter uden parfume, bedes du kontakte os via e-mail på contact@gosh.dk

NULSTIL PASSWORD

Indtast din e-mail adresse, som er associeret med din konto, og vi vil sende dig et link på e-mail så du kan nulstille dit password.

CANCEL

GOSH Club – mange tak for din tilmelding

Mange tak for din tilmelding. Vi ser frem til at dele vores seneste skønhedsnyheder med dig. Du kan se frem til masser af underholdning og aktiviteter på vores hjemmeside. Som medlem kan du bl.a. stille spørgsmål, kommentere indholdet og rate vores produkter

Husk at du kan udfylde resten af dine oplysninger på din konto

inline-success